søndag den 26. august 2012

Hyggelige kasser til børneværelset...

Da vi er 2 studerende er det meget begrænset hvad vi har af penge at gøre godt med.
Vi bor derfor i en lille 3 værelses lejlighed hvilket betyder at de 2 guldklumper deler værelse. Jeg har engang hørt en klog kvinde fortælle om hvor vigtigt det er at man forsøger at skabe et sted for dem hvem hver som er deres eget. Altså sådan nærmest en hemmelig kasse som kun er deres.
Selvom de stadig er så små og måske ikke helt har detbehov endnu, synes jeg at ideén i at de har noget på deres lille værelse som kun er deres, lyder rigtigt hyggeligt.
Vi købte derfor en kasse med en skuffe til dem hver i Ilva sidste år.
Og i forbindelse med makeoveret af deres stole, synes jeg da også lige deres skuffe kunne få en tur.
Lige et billede af hvordan skuffen så ud før. Vores er dog kun med 1 skuffe og 1 rum.
 

Og her er hvordan ungerne endte med at se ud:

 

 


fredag den 24. august 2012

Sneak Peek af næste DIY projekt...

Uha jeg har kastet mig ud i noget jeg aldrig har prøvet.
Nemlig at hækle!
Synes faktisk det er VILDT hyggeligt og det går overraskende godt!

 
 

Mon i kan gætte hvad det skal blive til...? ;)

torsdag den 23. august 2012

Hvordan man nemt og billigt fornyer børnemøblerne!

Jeg har længe gået og syntes at børnenes bord og stole på deres værelse var ALT for kedelige.
Da vi købte dem blev de malet lyseblå og lyselilla, men det var ligesom ikke nok.
Jeg blev derfor meget begejstret da jeg i Søstrene Grene, til 1,88 kr pr rulle, fandt det sødeste parpir som lige passede til stolene.

Jeg startede med at dække stolene til, så der ikke kom lim steder hen hvor det ikke skulle.
Derefter klippede jeg et stykke i ca. den størrelse jeg skulle bruge ud.
Jeg sprayede overfladen godt med spraylim og lagde derefter parpiret på.
Til sidst skar jeg med en MEGET skarp kniv rundt i kanterne så det blev pænt.

Det er en rigtigt god idé lige at give møblerne en gang klar lak til sidst. Ellers risikerer man at parpiret går i stykker og slidt MEGET hurtigt!








Jeg synes selv at det er blev rigtigt fint og Prinsessens begejstring for sin stol var da også til at føle på!

lørdag den 11. august 2012

Lækker chokoladekage med cremet fyld...



I bryllups gave fik vi en Keenwood køkken maskine, og NØØJ hvor jeg dog bare elsker den!
Forleden dag skulle den så afprøved og det blev til denne super lækre chokoladekage med cremet fyld.

Her er hvad du skal brug:

Kagebunde
225 g smør
250 g sukker
4 æg
2 spsk stærk kaffe
2 spsk mælk
50 gram fint hakkede mandler
100 hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g kakaopulver

Cremet fyld
275 g bitter chokolade, jeg brugte en 70 % chokolade
225 ml piskefløde ( Jeg brugte lige lidt mere - sådan noget creme må der jo ikke være for lidt af!)

Evt frisk frugt til pynt.

Sådan gør du:
  • Pisk smør og sukker indtil dejen er let og luftig
  • Pisk æggene i en kande og tilsæt dem dejen lidt af gangen.
  • Bland kaffe og mælk i lidt af gangen.
  • Sigt mel, bagepulver og kakaopulver i, og tilsæt tilsidst de hakkede mandler.
  • Fyld dejen i to 20 cm forme (jeg brugte den samme springform og bagte dem så af 2 omgange).
  • Jævn dejen på toppen og bag dem i ca. 30 minutter ved 180 grader.
  • Tager kagerne ud af formen og lad dem køle på en rist.

  • Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den i et vandbad.
  • pisk fløden indtil den er stiv.
  • Når chokoladen er helt smeltet, vend den stille og roligt i fløden.
  • Fordel fyldet melled de 2 bunde. Smør evt også et lag på toppen og pynt med frisk frugt. Som finish valgte jeg at rive lidt chokolade over også.
Bon appetit!
























torsdag den 9. august 2012

DIY-guide til hyggeligt quilttæppe



Sidste sommer fik jeg en dejlig lille nevø. I den forbindelse besluttede jeg mig for at jeg ville sy et tæppe til ham. Igang gik jeg, og det forløb faktisk overraskende let.
Inspireret af dette tæppe, lavede jeg sengetæpper til begge af ungernes senge.
Min veninde så det, og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med at lave et til hendes datter. Og det gjorde vi så i går.

Hvis du selv skulle have lyst til at kaste dig ud i sådan et tæppe, har jeg her lavet en lille guide. :)

Her er hvad du skal bruge:
Et stykke pap
Saks
Symaskine
Stof i forskellige farver
Målebånd
Trå¨d
Knappenåle

Sådan gør du:
  • Start med at mål op hvor stort du ønsker dit tæppe skal være.
  • Klip i pappet en firkant som måler 17 cm x 17 cm som du kan bruge som skabelon. i 17 cm er der beregnet 1 cm syrum.
  • Find ud af hvilke favrver stof du ønsker at bruge. Jeg har valgt at bruge 5 forskellige slags. Jeg har derefter fundet ud af hvilken farve jeg ønsker at bruge som bagside.
  • Regn ud hvor mange firkanter skal bruge. Til det sengetæppe vi lave, som skulle passe til en seng som mål 1,60 m x ,80 cm brugte vi i alt 50 firkanter.
  • Tegn efter pappet det antal firkanter du skal klippe på bagsiden af stoffet.
  • Find ud af hvilken række følge du ønser lapperne skal ligge i. Vi valgte at lægge det uden noget særligt mønster, men man kan også vælge at lave det i et bestemt mønster.
  • Begynd at sy lapperne sammen.
  • Efter du har syet en række, stryg samlingen. På denne måde bliver det nemmere når banerne til sidst skal sys sammen.
  • Når alle rækker er samlet, begynd at sy rækkerne sammen.
  • Læg det stof som du ønsker som bagside stof med bagsiden op. Læg de sammensyet lapper oven på.
  • Klip bagside stoffet, så der på hver side af tæppet er ca. cm.
  • Fold bagside stoffet 2 gange så det ender med at gå ca 1 cm over tæppet. Sæt fast med knappenåle. Lav de 2 lange sider først, og derefter enderne. på denne måde bliver hjørne foldet pænest.
  • Sy bagsidestoffet fast, ca 0,5 cm fra kanten indtil tæppen. I hjørnerne kan man lave det mønster som man nu ønsker. Vi valgte at lave en firkant, men man kan fx også lave et kryds i firkanten hvis man ønsker.
  • Klip til sidst alle tråd reste af, og Voila - et fint senge tæppe :)










TIP: Hvis man vil lave det som et lege tæppe, kan man købe et billigt fleecetæppe (fx i IKEA) og lægge imellem bagside stoffet og de samlede lapper. På denne måde får man lidt mere isolering. Det kan være en god idé at give den er par sting i nogle af samligerne så fleecetæppe, bagsidestof og tæpper bliver samlet og ikke skrider.

onsdag den 8. august 2012

Tilbage efter lidt ferie...

Uha - Ja det er jo ved at være MEGET lang tid siden jeg har lagt noget nyt ud.
Men jeg lover at det vil ændre sig nu.
Grunden til stil standen har bla været vorea bryllup på Samsø d. 7/7.
Vi havde en fantastisk dag, med massere af hygge, nærvær og kærlighed (massere af billeder skal nok komme i et senere indlæg).
Vi har også være en tur på den skønne ø Sardinien. Hold da op det var dejligt. Det er utoligt smukt og hvem sætter ikke pris på lidt varme når vejret er som det er her hjemme.

Nu er vi kommet hjem, brylluppet er overstået så nu er jeg klar med en masse spændende indlæg til jer! :)







Sardinien