mandag den 10. oktober 2016

Sneak peak af noget brunt og blød

  

Et lille smugkig af næste projekt på pindene...
Det bliver en dejlig varm trøje til lille fisen med perlestrikkede ærmer og fint mønster.
Opskrift bliver skrevet ned og vil komme på bloggen så snart den er færdig. :)

mandag den 3. oktober 2016

Felix's snoede cardigan


 
 
 
Jeg har leget med lidt lækker efterårs og vinterstrik strik til lille-fisen.
Det er endt med denne lækre snoede sag, Som han kan tulle rund i mens han kommer sig oven på en ordentlig omgang skoldkopper.
Opskriften får i her :)

Str 12-18 måneder. 
Strikkefasthed: 27 masker glatstrik = 10 cm på pind 3

Jeg har strikket i Superwash fra Grønhøj Kamgarn http://gggarn.dk/shop/99-kvaliteter/

Knaphuller:
1 hul i starten af pind 5
Derefter med 5 cm mellemrum i alt 7 gange.
Strikkes på denne måde; 3 ret, slå om pind, 2 ret sammen

Snoningsmønsteret strikkes således:
RK 1: 2 vr *2 ret, 2 vr, gentag fra * til slut
RK 2: 2 ret *5 vr, 2 ret, gentag fra* til slut
RK 3: 2 vr *2 ret sammen, slå om, 1 ret, slå om, 1 m løst af, 1 ret, træk den løse m over,2 vr, gentag fra * til slut
RK 4: som rk 2

Slå 162 m op på pind 3
Strik 6 pinde retstrik
Forsæt i ret, men lav i hver ende 6 kantmasker. Sæt mærkemasker således: 43 m til højre forstykke, 76 m til ryg, 43 m venstre forstykke. Forsæt med at strikke snoningsmønster til arbejdet måler 26 cm.
Luk 8 m af i hver side af arbejdet til ærmer således: strik 38 m. Luk 8 m af. Strik 70 m. Luk 8 m af. Strik pinden ud.
Læg arbejdet til side, men klip ikke garnet.

Ærmer (strik 2):
Slå 41 m op på strømpepinde 3.
Sæt en mærketøj i starten af omgangen.
Start med 6 omg rib således
Omg 1,3 og 5 vrang
Omg 2, 4 og 6 ret

Forsæt i glatstrik. Tag samtidig 1 m ud på hver side af mærketråden i alt 9 gange.
Forsæt til ærmet måler 23 cm.
Luk 8 m af i starten af sidste omgang.
Klip garnet.

Nu skal ærmer sættes sammen med resten. Sæt 2 mærketråden ved hver overgang mellem ærmer og bærestykke med 3 m imellem. Altså i alt 8 mærketråde.
Forsæt med at strikke mønster på bærestykket og glatstrik over ærmerne.
Luk af ved mærketrådene på ret siden således:
Ved 2 m før mærketråden strikkes 2 ret sammen, 3 vr, 1 m løst af, 1 ret, træk den løse m over.
Indtagningens gentages i alt 19 gange.
Fra vr-siden strikkes derefter 6 pinde ret. Forsæt raglanindtagningerne fra ret siden.
Efter førstepind ret laves sidste og 7 knaphul i begyndelsen af pinden.
Luk af og klip garnet.

Montering:
Hæfter enderne og sy hullet under ærmerne sammen.
Sy 7 knapper i så de passer med knaphullerne.




mandag den 5. september 2016

Kanin trofæ DIY




En af mine ynglings beskæftigelser er helt klart at søge pinterest tynd for fin DIY inspiration!
Pinterest buner med fine projekter, som kan være ret så nemme og simple at gå til.
Et jeg er faldet totalt for er dette fine kanin-trofæ.
Så er så simpelt og let, at min 7 årige datter kan kaste siger over det.
Skabelonen er lagt ud af den franske blog http://lavieordinairedunebretonne.blogspot.dk
Hun har rigtigt mange fine DIY som er lige til at går til.

Sådan gør du:
  • Tryk på DETTE LINK og print skabelonen ud.
  • Klip ud
  • Fold forsigtigt alle de sorte streger
  • lim på kanterne og sæt den sammen til et kaninhoved
  • Lim ørerne på
Jeg har købt en ramme i IKEA som jeg har sat hovedet fast på. på denne måde kan hænge så fint og pynte på min billedvæg :)

Update...

Nu er det ved at være nogle år siden jeg sidst har været herinde og skrive...
Jeg kan mærke jeg har savnet det, og har derfor besluttet mig for, at nu er skal det være nu, at jeg vender tilbage!
Der er sket en del siden sidst...
Jeg læser... Eller lige nu er jeg på barsel. Men hvis alt går efter planen er jeg den heldige vinder af en fin sygeplejenål når vi rammer maj måned! Juhuuu!

Ja barsel... Se det er jo fordi vi for snart et år siden blev den heldige vinder af endnu en lillebror, Felix.
Han er godt nok en sød lille en som vi bestemt ikke ville være foruden!
Så vi har besluttet at ham vil vi ikke af med.

But anyway... Jeg har besluttet bruge lidt mere tid på bloggen.
Der vil derfor ske en smule mere i den næste tid. :)

Sidst men ikke mindst får i lige et par billeder af (knap så lille) lillebror!