søndag den 9. september 2012

Lækre bløde brownies...

Når der skal hygges lidt om familien, er denne her kage altid et sikkert hit!
Den har en lækker kraftig chokolade smag uden at blive vammel, den er helt perfekt svampet og slet slet ikke tør, præcis som den perfekte chokoladekage skal være. Og derfor bliver denne kage bagt tit og ofte herhjemme!!!
Opskriften er igen fundet på bloggen Cocco&Me.
 
 
Her er hvad du skal bruge:
  • 230 g smør
  • 300 g sukker
  • 230 g chokolade, hakket i mindre stykker
  • 4 æg, pisket sammen
  • 140 g mel
  • 40 g kakao
  • 200 g nødder (du kan blande og mixe præcis hvilke du bedst kan li. I denne kagt brugte jeg hasselnødder, men plejer at bruge valnødder)

  • Sådan gør du:
    • Smelt smørret og kom sukkeren i. Rør rundt indtil sukkeret er næsten helt opløst.
    • Tilsæt chokoladen og rør rundt til den er helt smeltet.
    • Pisk æggene i. Det er her vigtigt at man sørger for at smør massen ikke er altfor varm så æggene begynder at ændre konistens.
    • Si kakao og mel sammen og kom det i massen stille og roligt.
    • Hak nødderne en smule groft og kom dem i dejen. Gem lidt til pynt på toppen.
    • Smør et fad og kom dejen heri.
    • Bag kagen i en 180 grader varm ovn i ca 30 minutter. Et lille fif er at holde øje med hvornår kanterne begynder at blive sprøde, og den begynder at spræke på toppen. Så burde kagen være færdig.
    • Server lun og evt med lidt vanilje is og friske bær til.
    Velbekommen! :)
    
     
     
     
     
     
     Det kan være svært at vente på at kagen er færdig..... ;) 
     
     

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar